Jeg har gået og tænkt over om jeg skulle lave dette indlæg
eller ej, for jeg ønsker ikke at træde nogen over tæerne. Jeg har i et stykke
tid gået og været lidt ”ærgerlig” over at jeg ikke har en veninde der går lige
så meget op i træning og kost som jeg gør. Ikke fordi der er noget galt med de
veninder jeg har, overhovedet ikke! Jeg holder af dem alle sammen, og vil ikke
være dem for uden, hverken Sandra, Heidi, Mette, Anna eller nogen af de andre
(vil ikke sidde og nævne alle sammen – så bliver jeg aldrig færdig).
Jeg sætter pris på deres egenskaber og nyder at være sammen
med dem alle sammen, Men det at have en veninde jeg kunne dele min interesse
for træning med, ville virkelig være
rart. I perioder kan jeg godt miste motivationen til at fortsætte med træningen
og sund kost, og på disse tidspunkter ville det være skønt med en veninde der
kunne hjælpe mig med at få motivationen tilbage og fastholde den. En veninde
jeg kunne dele nogle gode stunder med i fitness centeret, og som samtidig også
selv har nogle mål jeg vil kunne hjælpe hende med at opnå.
Billedet er "lånt" fra bloggeren Alexandra Bring
Jeg sætter stor pris på at Mette har prøvet at sætte sig så
meget ind i den her livsstil som det har været hende muligt, det har betydet
rigtig meget. Men det har alligevel ikke været helt det samme, da vi på ingen
måde har de samme målsætninger med vores træning. Og det kan jeg virkelig mærke
at det er noget jeg mangler rigtig meget – specielt lige for tiden.
Billedet er "lånt" af Enelund (Instagram)
Det er ikke fordi det er en personlig træner jeg søger, det er ”bare” en veninde at kunne dele livsstilen med, en der kan motivere og inspirere mig og som jeg også kan motivere og inspirere. Jeg er ikke selv vildt trænet, men jeg arbejde på det, og det kunne være dejligt med en veninde der var med mig hele vejen både i op og nedturene.
Men nå, mon ikke jeg nok skal finde en veninde med de samme
interesser som jeg selv har, en dag? Indtil videre vil jeg nyde de veninder jeg
har til fulde, for de er fantastiske på hver deres måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar